Den Nationale Whistleblowerordning er etableret i Datatilsynet, men fungerer uafhængigt og selvstændigt i forhold til Datatilsynets øvrige virksomhed.
Whistleblowerloven[1] sikrer ikke kun, at der er etableret whistleblowerordninger, som man kan henvende sig til som whistleblower. Loven fastsætter også en række regler for beskyttelse af whistleblowere, bl.a. regler om tavshedspligt om whistleblowernes identitet og regler om beskyttelse af whistleblowere mod uretmæssig afskedigelse eller andre repressalier begrundet i deres indberetning til en whistleblowerordning.
Den Nationale Whistleblowerordning dækker – med få undtagelser – alle typer arbejdspladser i landet, og whistleblowerordningen modtager og behandler indberetninger vedrørende en række overtrædelser af EU-retten, herunder offentligt udbud, produktsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed m.v. Derudover behandler Den Nationale Whistleblowerordning indberetninger om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.
Ifølge whistleblowerlovens § 27 skal myndigheder m.v., som er omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven. På den baggrund gives der på Den Nationale Whistleblowerordnings hjemmeside – og her i Datatilsynets årsberetning – de nævnte oplysninger om Den Nationale Whistleblowerordnings virksomhed for det forgangne år.
På Den Nationale Whistleblowerordnings hjemmeside kan man læse mere om f.eks. ordningens opgaver og om, hvordan man kan komme i kontakt med ordningen.
Ved udgangen af 2024 var det i øvrigt godt tre år siden, at whistleblowerloven trådte i kraft. Den Nationale Whistleblowerordning har derfor i løbet af 2025 foretaget en intern evaluering af sine procedurer for modtagelse og opfølgning på indberetninger. Grundlæggende har evalueringen vist, at whistleblowerordningens sagsbehandling og procedurer er hensigtsmæssige og effektive. Whistleblowerordningen har derfor også kunnet følge med den markante stigning i antallet af modtagne indberetninger og har kunnet færdigbehandle sagerne til tiden.
Stigning i antal indberetninger
Den Nationale Whistleblowerordning har i løbet af 2025 håndteret en lang række skriftlige whistleblower-indberetninger, besvaret telefoniske henvendelser om whistleblowerordningen og i enkelte tilfælde afholdt møder med whistleblowere.
Den Nationale Whistleblowerordning har siden sin oprettelse set en markant stigning i antallet af modtagne indberetninger. I både 2023 og 2024 blev der således modtaget ca. 25 pct. flere indberetninger end det forgange år. I 2025 har Den Nationale Whistleblowerordning modtaget 282 indberetninger. Det er 96 flere indberetninger end 2024, og det er næsten dobbelt så mange indberetninger, som der blev modtaget i hele 2023. Procentvis svarer det til en stigning i antal indberetninger på mere end 51 pct. i forhold til 2024.
Figur 1: Antal modtagne indberetninger.
2022: 116[2], 2023: 149, 2024: 186, 2025: 282
Om indberetningerne i 2025
Stigningen i antallet af indberetninger i 2025 udgøres primært af et højere antal indberetninger om forhold hos private virksomheder. Antallet af indberetninger om private virksomheder er således steget fra 113 i 2024 til 185 i 2025. Der er også konstateret en stigning i antallet af indberetninger om offentlige myndigheder, men her er stigningen mere moderat: fra 73 indberetninger i 2024 til 97 i 2025.
Det forhold, at stigningen i antallet af indberetninger i 2025 primært skyldes flere indberetninger om private virksomheder, er i øvrigt forskelligt fra 2024. I 2024 blev der som nævnt også konstateret en stigning i antallet af indberetninger, men her skyldtes stigningen primært et øget antal indberetninger om offentlige myndigheder.
Den relative fordeling af indberetninger om offentlige myndigheder og private virksomheder er dog stort set uændret i forhold til de forgange tre år. Ca. to tredjedele af indberetninger angår således stadig private virksomheder, og ca. en tredjedel angår offentlige myndigheder.
Figur 2: Hvad blev der indberettet om?
Ca. 66 pct. af indberetningerne, som blev færdigbehandlet i 2025 angik private virksomheder. Ca. 34 pct. angik offentlige myndigheder.
Efter at Den Nationale Whistleblowerordning i 2023 havde haft særligt fokus på at gøre opmærksom på ordningens brede anvendelsesområde (idet 66 pct. af de modtagne indberetninger i 2022 vedrørte databeskyttelsesretlige forhold), og efter at ordningen i begyndelsen af 2023 bl.a. skiftede navn til Den Nationale Whistleblowerordning, faldt andelen af indberetninger, som handlede om databeskyttelsesretlige forhold, til 35 pct. i 2023. For 2024 var tallet ca. 23 pct., og for 2025 ca. 22 pct.
Indberetninger, som handlede om databeskyttelse, udgør således dog en væsentlig del af det samlede antal modtagne indberetninger. Derudover handlede en væsentlig del af indberetningerne i 2025 – som i 2023 og 2024 – om arbejdsmiljø (ca. 20 pct.) eller om økonomiske forhold på arbejdspladsen (ca. 9 pct.).
Den Nationale Whistleblowerordnings behandling af indberetningerne
I 2025 færdigbehandlede Den Nationale Whistleblowerordning 273 indberetninger. Ud af disse 273 færdigbehandlede indberetninger var hovedparten (262 indberetninger) modtaget i 2025, og de resterende 11 indberetninger var modtaget i sidste kvartal af 2024 (en enkelt sag dog den 30. september 2024). 20 indberetninger, som blev modtaget i 2025, var fortsat under behandling pr. 31. december 2025.
I 2025 fandt Den Nationale Whistleblowerordning i 89 ud af de 273 færdigbehandlede indberetninger grundlag for at videregive oplysninger om et eller flere forhold i indberetningerne til videre foranstaltning hos relevante myndigheder, herunder 3 sager til politiet. Det svarer til ca. 33 pct. af de færdigbehandlede indberetninger i 2025. Der er tale om en stigning i antallet af videregivne sager i forhold til 2024 (fra 82 til 89 sager), men procentuelt er der tale om et fald fra ca. 44 til ca. 33 pct., hvilket skyldes den samlede store stigning i antallet af modtagne indberetninger.
8 indberetninger blev efter endt undersøgelse vurderet til at omhandle forhold, som ikke krævede yderligere opfølgning, jf. whistleblowerlovens § 21.
44 sager blev afsluttet, fordi det ikke var muligt at få tilstrækkelige oplysninger til, at Den Nationale Whistleblowerordning kunne træffe afgørelse i sagerne.
En række sager blev endvidere afvist, fordi indberetningerne faldt uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde (55 sager, mod 21 i 2024), eller fordi indberetninger var indgivet af personer, som ikke var whistleblowere i lovens forstand (67 tilfælde, mod 51 i 2024).
10 sager blev afsluttet med andet udfald end de ovenfor nævnte kategorier.
Figur 3: Udfald af indberetningerne i 2025 i procent.
Sagsbehandlingstid
Det fremgår af whistleblowerlovens § 20, stk. 2, nr. 3, at whistleblowerordningens sager skal færdigbehandles inden for en rimelig frist, som ikke overstiger tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen. Tidsrammen på tre måneder kan forlænges til 6 måneder i tilfælde, hvor det er nødvendigt på grund af sagens konkrete omstændigheder, herunder indberetningens art og kompleksitet.
Ud af de 273 færdigbehandlede sager i 2025 blev alle sager, med undtagelse af fem, færdigbehandlet inden for fristerne i whistleblowerlovens § 20, stk. 2, nr. 3. De fem sager, der ikke blev færdigbehandlet inden for fristerne, blev færdigbehandlet efter tre måneder og et antal dage (mellem tre og 26 dage).
I tre af de 273 sager, som blev færdigbehandlet i 2025, var der behov for gennemførelse af en længerevarende undersøgelse, og sagsbehandlingstiden blev i disse sager derfor forlænget ud over tre måneder. Idet forlængelsen af tre måneders-fristen var nødvendig for sagernes behandling, og fordi de blev afsluttet inden 6 måneder, blev disse sager dog også færdigbehandlet i overensstemmelse med whistleblowerlovens frister.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 273 sager, som blev færdigbehandlet i 2025, var på ca. 26 dage.
Henvisninger
[1] Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere. Loven blev vedtaget den 24. juni 2021 med det formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
[2] I forbindelse med rapporteringen fra 2022 besluttede Den Nationale Whistleblowerordning at lave opgørelsen for perioden fra lovens ikrafttræden den 17. december 2021 til og med den 21. december 2022.